10 Aug
10Aug

Det er ikke altid at man overvejer at ungheste har brug for massage og Kranio-Sakral terapi.

Terapi bliver mange gange forbundet med at kunne afhjælpe en problematik, såsom en skade, overbelastning eller skævhed. Her tænker vi ofte, at det kun er nødvendig efter nogen tid som ridehest med eventuelle skader, der kunne være sket i årenes løb eller eventuelle heste med underliggende problemer. Men sandheden er den, at ofte er det langt sværere og en mere længerevarende process at afhjælpe gamle dysfunktioner.

Hvorimod, hvis man forebygger vha. massage og kranio-sakral terapi, så kan man undgå skaderne og derved også de ofte uundgåelige kompensationer (skævheder, stivheder og eventuelle nye skader). Det kan derfor være en rigtig god ide at få tjekket din unghest igennem regelmæssigt.

Nogle af de oplagte årsager til at behandle ungheste er at ungheste…

- … ofte har en en tendens til at være mere legesyge og derved være mere udsat for skader, ved f.eks. at glide på folden, dette kan let resultere i skævheder og muskelspændinger. Hvis man undlader at behandle disse, kan det føre til at den i de følgende år styrker disse skævheder og derved kreerer en forkert gang, der på længere sigt kan være mere besværlig at korrigere.

- … hele tiden vokser og udvikler sig og dette ændrer på deres fysik. De vil have perioder, hvor deres proprio er påvirket og hvor terapi, specielt Kranio-Sakral kan hjælpe med at afbalancere deres nervesystem og derved forbedre deres balance, koordinering og proprioceptorer.

- … hvis de fra tidlig alder bliver vænnet til at modtage terapi, vil det hjælpe dem med at opbygge deres selvtillid ved forskellige mennesker og deres omgang med heste, hvilket gør, at de er mindre stressede, skulle de have brug for mere seriøs behandling senere i livet.

Det kan klart anbefales, at ungheste får en massage eller kranio-sakral terapi session hver 2-3 måned for at sikre sig at de udvikler sig korrekt og dermed kan bevæge sig optimalt uden begrænsninger. Dette hjælper til at hesten kan starte sin ridekarriere ud med de optimale forudsætninger.

♥️AZ HORSE WELLNESS

Kommentarer
* E-mailadressen vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden.