Et vigtigt emne, som er oppe og vende på de sociale medier for tiden, er hvorvidt dressuren er på vej på et skråplan med det såkaldte “modern dressage”.
Når vi som terapeuter kigger på debatten om, hvorvidt ridning på top niveau i 1930’erne og op til 1990’erne, var bedre end ridning på top niveau i dag, mener vi ikke nødvendigvis, at det er rytternes evner, der er problemet. Vi er ikke i tvivl om, at de ryttere vi har på top niveau i dag er dygtige, dog lever vi i en verden, hvor alting skal gå hurtigt. Dette ses også tydeligt indenfor ridesporten, om det er på top niveau eller på lavere niveauer.
Det er ofte tydeligt at se, at mange af de heste, der er med på top plan, ikke har haft den fornødne tid til opbygning af muskler og balance for at kunne udføre øvelserne korrekt. Problemet er nok hovedsageligt, at det tager rigtig lang tid at bygge musklerne korrekt op på en hest, så den har styrken og balancen, ikke blot til at kunne bære sin rytter, men også så den kan udføre de mere avancerede øvelser.
Hvis man ser på hestens krop udfra et anatomisk synspunkt, er det vigtigt, at man allerede før man tilrider hesten, får bygget forparten (thoraxslyngen) og ryggen op, så den har styrken til at bære en rytter. Dertil kommer opbygningen af bagpartiet og balancen, før man begynder at kunne arbejde med de forskellige avancerede øvelser. Dette er ikke kun vigtigt i forhold til, at hesten skal kunne udføre de forskellige øvelser, men også utrolig vigtigt for, at man undgår skader pga. overbelastninger på ledbånd, sener og knogler.
Envidere er det også essentielt, at man holder hesten smidig med regelmæssig behandlinger af bl.a. massage, KST, kiropraktik osv. for at undgå at hesten får unødvendige skader og slid.
Heste der skal udføre avancerende øvelser, bør ses som atleter. Hos mennesker er det en selvfølge, at man træner og træner for at få styrken til at kunne konkurrere på højeste niveau, samtidig med at man passer på sin krop vha. regelmæssig behandlinger. Dette bør også være gældende for heste.
Det vi ser hos nogle af toprytterne i dag, er ridning på højeste niveau, men uheldigvis på heste, der ikke er parate til at præstere på det plan. Derfor ser vi desværre ikke blot heste, der har problemer med at udføre øvelserne korrekt, men også heste der passer, takter urent og ligger på forparten osv.
Men problemet med “instant gratification” ser vi ikke kun hos toprytterne, vi ser det efterhånden på alle niveauer inden for ridning helt ned til nybegyndere.
Man vil forståelsesvis gerne vise både hest og rytter frem så hurtigt som muligt, desværre resultere dette i, at der ikke er tålmodighed til at udvikle hesten og ridningen. Her ser vi tit, at det prioriteres, at hesten går til bidet, udføre forskellige øvelser, så man kan vise sig frem, fremfor at man som rytter udvikler sin egen ridning, i forhold til balance, teknikker og styrke m.m. før man kaster sig ud i de forskellige øvelser.
Det vi stræber efter er, at i stedet for blot at se hesten som noget, der skal vises frem, at vi ser dem, som den partner de er. En træningspartner man kan nyde tiden sammen med og forhåbentlig tage den tid, der skal til for at både hest og rytter kan følge med og derved udvikle de specielle øjeblikke, hvor man arbejder som et team.
❤️AZ HORSE WELLNESS