Proprio (proprioceptorer) er de nervesignaler som kroppen sender til hjernen, for at fortælle hvordan kroppen skal bevæge sig, for at være i en korrekt opstilling. Men hvis disse proprioceptorer ikke giver hjernen det korrekte signal, er det at problemer opstår.
Når hesten har mulighed for at bevæge sig frit i forskellige terræn, har den mulighed for at strække og bøje kroppen, dette gælder også hvirvelsøjlen. Ved denne bevægelse af hele hestens krop påvirker man ikke kun muskler, sener, skelet osv. men også nervesignalerne til hjernen, som medfører en stimulering af hjernen, der gør at hjernecellerne udvikler sig.
Når hesten bevæger benene og hovene på forskellige underlag og terræn, hjælper det til at udvikle proprioen. Dette betyder at hjerne bliver informeret om, hvordan den skal forholde sig for at undgå skader og forblive “sikker”. Ved at opbygge og vedligeholde proprioen, hjælper man med at forebygge skader og skævheder.
Man gør dette ved at udsætte kroppen for forskelligt terræn, om det er naturligt eller hjemmelavet. Vær endelig ikke bange for at ride/gå med din hest i en grøft, op eller ned af en bakke, over et væltet træ eller bom osv*. Dette er kun med til at styrke proprioen.
Man styrker og træner proprioen ved at hesten får lov at udføre forskellige bevægelser på forskellige underlag. Derved lærer hjernen kroppen bedre at kende. Dette kan gøres ved forskellige underlag, eksempelvis fra hårdt til blødt, gå over noget ujævnt (såsom grus, sten), bevæge sig i bakket terræn, grøfter, gå over træstammer/bom, stå eller gå over en madras eller op på og over en palle, ja det er kun fantasien der sætter grænser